|
Hvad er kunst? Det
er et 100.000 kroners spørgsmål, man
jævnligt får smækket i synet.
Svarene varierer alt efter, hvilket humør
man er i. I venlige øjeblikke tager man
gerne diskussionen op. I mindre veloplagte
øjeblikke kan man nøjes med at pege
på en tilfældig genstand og postulere:
“Det er kunst!” og så
efterfølgende skynde sig ud af
døren.
I netop dette
nummers første artikel er det dig som
læser, der hårdt og brutalt får
de famøse spørgsmål stillet.
Hvor går grænsen for, hvad der er
kunst? Er rammerne forsvundet? Har kunsten sneget
sig ud af sit lille guldberammede fængsel som
Aladdins ånd?
En del af
nutidskunsten har det svært. Den har ikke det
store publikum og tilsyneladende heller ikke de
store penge. Den nye kunst synes kort sagt at
være usynlig for en stor dels vedkommende.
Når folk ser en guldramme inde på
Statens Museum for Kunst, så ved de, at det,
der hænger i den, er kunst. Men andre steder
er kunsten hoppet ud af lærredet og har
manifesteret sig på en helt anden måde
– den ligner mere en hybrid mellem politisk
græsrodsbevægelse og performance –
eller en pose popkorn smidt på et
parketgulv.
Hvad er kunst?
Spørg ikke regeringen, men hellere
erhverslivet. I dag blander kunstnerne sig med
nutidens egentlige magthavere. Kunst og industri er
gået i dialog med hinanden. Smykkedesignere
laver kunst, og kunstnere laver møbeldesign.
Erhvervsledere hyrer nutidens kunstnere til at
holde foredrag om kunsten, fordi erhvervslivet kan
bruge det til noget. Men hvad har kunst og industri
egentlig tilfælles? Varernes frie
bevægelse! Virksomheder kan tjene penge
på kunstnernes evner, og kunstnerne kan
nå ud til et bredere publikum. En virksomhed
med respekt for sig selv har i dag en direkte
stiklinie til kunsten. Er det godt – eller
skidt?
Redaktionen
***********************************************
|
