"Du kom ind i mit liv som vildild. Og nu lever jeg, ånder jeg, vidende om at skoven der var mig, er forevigt forandret og transformeret af din glød og varme."
Ild er det destruktive element. Men det er også det skabende og transformerende, da ild ikke kan brænde, uden at efterlade aske, der er noget af det reneste i verden. Jeg ser venskaber og kærlighed på samme måde. Vi kan ikke komme tæt på andre, eller elske, hvis ikke vi er villige til at blive transformeret af dem omkring os - være villige til at lade flammerne slikke gamle sår rene, så nye skud kan vokse. Fra naturens side er vi bange for ild, og måske også bange for at komme tæt på andre, hvilket giver ilden et dårligt ry. Men hvis man ikke tør lukke den ind, af frygt for at blive brændt, lever man et liv uden varme og lys.
